Om Rosa
Rosa Kildahl
Jeg er født i 1957 og bor i Glyngøre. Jeg er gift med Carsten og har to voksne børn og tre børnebørn.
Jeg kan godt lide der sker noget i mit liv. Jeg er ikke bange for at springe ud i noget nyt. Derfor sagde jeg ja til at deltage i "Den store bagedyst" efter mit barnebarn opfordrede mig til at stille op. Det ene har ført til det andet, og i dag får jeg henvendelser om at deltage i mange ting. Jeg siger ikke ja til det hele. Hvis jeg ikke kan se mig selv i sammenhængen, så siger jeg pænt nej tak, men hvis det er sjovt og udfordrende, så bliver det ofte et ja.